Hver sommer sit friske indspark

I en tid hvor musik sjældent sælges på fysiske medier og hvor inspirationen fra datidens pladebutikker sjældent opleves, må de nye impulser findes på landets livescener. Derfor udgør sommerens koncerter en ikke væsentlig inspirationskilde i mit personlige univers.

Sommeren 2023 vakte min nysgerrighed i forhold til Dopha og åbnede mine øjne for Kalseset. I år er min interesse bl.a. rettet aarhusianske Zar Paulo og første mulighed var deres koncert Kristihimmelfartsdag i Tivoli Friheden. En præstation, som bestemt ikke har gjort min interesse mindre. Ikke alene diskede Zar Paulo op med masser af positiv energi, der nåede langt ud over scenekanten. Publikum kvitterede samtidigt med klap og hop ad libitum.

Zar Paulo skabte et udtryk. der kan beskrives som 80’ernes new-wave kombineret med dette årtusindes pop-rock. En form, der med al ønskelig tydelighed appellerer til den energiske og festglade gymnasieungdom, men også fik fat i forældregenerationen, som for manges vedkommende har minder tilbage til overgangen mellem 70’erne og 80’erne.

Siger man Zar Paulo, siger man også Emil Vammen. Med sin dybe vokal og energiske væsen fungerer Vammen som et naturligt midtpunkt og som den dynamo, der tilfører bandet en fantastiske energi, der kan bringe dem langt.

Jeg var faktisk ikke klar over, at Zar Paulo var blevet SÅ store. skrev Ole Rosenstand Svidt i Gaffa efter koncerten. En efterrationalisering, som vi var flere, der sagtens kunne følge efter fredagens koncert. De var rigtig store, i hvert fald på hjemmebanen i Aarhus.

Fredag 7. juni har jeg igen mulighed for at nyde Zar Paulo. Det sker til klokken 20.30 på Torvet til Esbjerg Festuge. Sammen med Elba og Kellermensch skaber “Zaren” et kvalificeret lydtapet til det, der kunne tegne til en rigtig fest. Jeg glæder mig. Mon ikke de også præsterer på udebane?


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *