Trods periodisk regn og rusk har Esbjerg Festuge formået at trodse traditionen og klarede på fornem vis flytningen fra august til juni. Fredag bød på store koncerter på torvet i Esbjerg og publikum kom på plads foran scenen.
Fredagen udgjorde en fantastisk start og blev afsluttet med lokale Kellermensch, som efterfølgende fik Gaffas Alexander Hemstedt til at ryste seks af seks tjerner ud af ærmet og fastslå: – Kellermensch er Danmarks bedste live-band. I hvert fald bragte udtrykkene tankerne i retning af, hvordan livet som kældermenneske må være, dygtigt udtrykt af et helstøbt band, som selvsagt er andet og mere end frontfiguren Sebastian Wolff. Hos Kellermensch spiller høresansen udmærket sammen med andre sanser i et ikke alt for gennemsigtigt univers, Kældermenneskets.
Aftenen begyndte langt mere gennemsigtigt med Elba. Egentligt hedder hun Ellen Bathum og er fra Thy, og har en ikke ubetydelig relation til Esbjerg, hvor hun studerede på det lokale konservatorium, der i dag hedder Syddansk Musikkonservatorium. Og Elba var klar fra start.
De nordjyske værdier er tydelige og Elba leverede en helhjertet indsats, selv om torvet langt fra var fyldt fra start. Når indsats kombineres med færdigheder og talent er der mulighed for et godt resultat, og det fik de fremmødte. Godt gået Ellen. Dejligt at se dig tilbage i byen. Du er tydeligvis “oppe på hesten” igen.
I sommeren 2023 fik jeg øjne og ører op for Kalaset med den karismatiske frontfigur Morten Holm Ørsager, og kort tid efter dukkede bandet op på torvet til Esbjerg Festuge. I år har jeg haft fornøjelsen af Zar Paulo med Emil Vammen i forgrunden. Og igen er det lykkedes for arrangørerne af festugen at sætte bandet “på plakaten”. Godt for mig.
Emil er energisk. Ingen tvivl om, at unge Vammen på trods af sin ulastelige påklædning med hvid skjorte, jakke og tilhørende Zar Paulo-slips er den naturlige dynamo hos bandet, der gladeligt inviterer omgivelserne til at klappe for fædrelandet. Tvivl er der heller ikke om, at “Zaren” med sin brug af keyboards og synthesizer bringer mine tanker tilbage til “fattigfirserne” ikoner. Og gymnasieungdommen hopper med, energiske som Emil.
Men aftenen kan og skal blive husket for Kellermensch. Elba og Zar Paulo vil jeg også lytte til i de lune sommeraftener. Men Kellermensch skabte et univers, der er svært at fortrænge.
Skriv et svar